Kære xkæreste.

30, tyk og træt.

Holy badoly…
Så ramte jeg det store runde 30 her i december!
Hvordan skal det føles?
Hvordan skal jeg så opføre mig?
Hvad forventes der så af mig?

Svarene er ganske simple:
Det føles helt som det plejer, og sådan burde det vel også være.
Jeg skal opføre mig lige nøjagtig som jeg vil.
Hvad der end måtte forventes af mig, kan jeg ikke forholde mig til.
– Jeg er mig, og jeg er præcis som jeg skal være, 29 eller 30 år gammel.

Er ret glad for vi ikke fik noget sne, for jeg har en kammerat der havde svoret at fylde en lastbil med sne og dumpe i indkørslen, hvis der kom noget. Sikke et menageri det havde været! Hvis, så ville jeg nu helst have haft det i baghaven, så kunne vi da bygge en snemand, ældste arving og jeg.
Og der var heller ingen mærkelige gigantiske olietønder i forhaven, perfekt.
Jeg holder ikke fødselsdag, og jeg har ikke gjort det længe, dog ved jeg at der er nogle der altid kommer forbi, uden invitation. Dét kan jeg li’! (mest fordi jeg er klar over det, og altså forberedt, så har jeg stadig min kontrol i behold), men også fordi man ønsker at fejre mig selvom jeg ikke invitere formelt med invitation.
De forventer intet hurlumhaj, bare en plads i sofaen, måske en kop kaffe, og en sludder. Det er sgu da fantastisk!
Da 2 hold gæster var kørt, opdager jeg at hele indkørslen op til hoveddøren var drysset til med små flag. Burde have vidst det, egentlig, fordi da jeg skulle ud og kramme hej, var vedkommende lidt mærkelig fjollet, (mere end vanligt) og da vi krammer er det med én arm, hvilket det aldrig er. Hmm. Og pludselig kan jeg mærke noget falde ned i hovedet på mig, så stod hun og dryssede små flag ned over mig. Ved du hvad? – Det gør mig glad helt ind i knoglerne. Flagene i indkørslen er der endnu så mange dage efter, og jeg smiler hver gang jeg ser på dem.

En veninde jeg ikke snakker med så tit, kom i tanke om min fødselsdag igennem instagram. Jeg havde lavet en story derinde om hvor meget magt de sociale medier har over vores tilværelse, og hvor nemt vi glemmer hinandens fødselsdage når ikke man har facebook til at minde en om det, i det samme sekund man logger på. Det er sgu lidt trist altså, og en snert falskt i min optik! Magter det ikke..
Nå men den så hun , og fik vist lidt dårlig samvittighed. Søde menneske!
Så hun sendte mig en buket blomster med blomsterposten , og jeg blev SÅ glad. Ingen afsender med navn, kun bokstav, med et kort der undskyldte. Jeg vidste det var hende, jeg ved ikke hvorfor, hun var bare den første der poppede op i mit hoved.
– Hold nu op hvor er jeg privilegeret med de mennesker jeg er omgivet af. Jeg sætter stor pris på hver og én, og de er alle elsket meget højt!

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære xkæreste.