Det bliver sgu ikke bedre....

Kære xkæreste.

Det her er et noget atypisk blogindlæg, og jeg havde da aldrig forestillet mig jeg skulle skrive sådan et, men sådan er der så meget. Det er skrevet til én person, men i andre får lov at læse med.

Det er gået op for mig at min x kæreste har lavet en blog, omhandlende mig. Det har jeg det lidt mærkeligt med eftersom det er 10 år siden jeg valgte at ende forholdet, og jeg kan slet ikke forstå hvor det kommer fra. Det er en utrolig negativ blog, som omtaler mig som BMW luderen.
I min optik har den ikke andet formål end at hænge mig ud, som den man forestiller sig at jeg er, skrive skjulte hentydninger, og andre sætninger jeg ikke kan gennemskue hvad egentlig er.
Jeg kan sagtens forstå hvis du sad med en form for frustration, afmagt og følelsen af ’Hvad fanden sker der her’. Det ville jeg kunne forstå hvis du tænkte og følte, dengang, men ikke 10 år efter. Det er simpelthen for mærkeligt.
Jeg har ikke brugt min blog til at udbasunere vores tidligere liv sammen, din familie, eller hvad der skete med mig i den mdr du lå i kunstig koma, ej heller hvad jeg blev udsat for imens – Og jeg vil aldrig nogensinde gøre det. Jeg er ikke sådan et menneske, det troede jeg faktisk heller ikke du var.

Dog vil jeg appellere til den side i dig, der engang elskede mig uendelig højt, for det gjorde du. Jeg har sjældent oplevet en kærlighed som den du gav, men der er mange måder at give kærlighed på.
Din kærlighed til mig var enorm, måske det også er derfor du står med noget uafsluttet, og har brug for at skrive på den blog du har lavet. Med daværende kærlighed vil jeg gerne bede dig påtænke din blog endnu engang, fortjener jeg virkelig det her?

Jeg vil gerne, selv efter 10 år, mødes med dig. Måske vi kan snakke ud om hvad der skete dengang, hvad der gik galt, hvad der gjorde at jeg valgte som jeg gjorde. Du ved jo ikke hvorfor. Og jeg ved ikke hvorfor jeg skal udsættes for det her.
Jeg vil gerne snakke med dig om det, men som voksne mennesker, face to face. Ikke igennem det her skriveri, det er simpelthen for åndsvagt. Og har du elsket mig engang, så ved jeg du forstår.
Du var meget syg, efter ulykken, og det var forfærdeligt! – Men det retfærdiggøre ikke at angribe mig efter så mange år, så jeg tænker der er noget vi bør snakke om, så du kan komme videre i dit liv, uden at angribe mit.

Hvis du læser med her, hvilket jeg formoder du gør ud fra min ’følger’ liste, så håber jeg du vil tage imod mit tilbud om at mødes, og snakke det igennem der end måtte plage dig. Jeg ønsker dig et godt liv, trods alt hvad der er sket imellem os, før, under, og nu.

– Hvis du skulle have interesse i at mødes, så skriv til min mail, den finder du øverst i højre hjørne.
Og hvis ikke, så er det okay for mig, men så forestiller jeg mig heller ikke jeg ser flere blogindlæg, for så kommer det godt nok fra et hadefuldt sted, hvor jeg alligevel ikke ville kunne trænge ind.
Jeg ønsker dig alt det bedste, om du vil tro det eller ej!

Kærlig Hilsen
Nanna .

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bliver sgu ikke bedre....